På dyrejagt i biotopen......

Da jeg nu havde fundet ud af, at der var kommet så meget liv i planterne, var jeg blevet meget nysgerrig på hvad jeg mon kunne finde af dyr nu.

 For et par uger siden kunne man nemlig ikke umiddelbart se at der var så mange dyr at finde rundt omkring,

 så lad os se hvad jeg har fundet.......

1. Museederkoppen (Sotopheaus blackwalli): 

Hun ca. 11,5 mm, han ca. 9 mm.

Har langstrakt ægformet, ensfarvet grå eller grågul bagkrop med korte, silkeglinsende, og længere mørke hår. Findes ofte på vægge i bygninger, kældre, udhuse m.m., men også i det fri, fx. under bark og i stengærder.

I dette tilfælde vil jeg mene at have fundet en hun edderkop, da den var omkring de 1,5 - 2cm lang. J Fundet har jeg dyret i kanten af det lille "skov" stykke i biotopen.

2. Haveormen (Dendrodrilus rubidus):

6-8 cm. Kaldes også stuborm. Lever i rådne knaster og andre hulheder, meget almindelig i rådne træstubbe og under mos. Kan gøre sig lang og tynd og klatre op ad træers bark i fugtigt vejer. Rødlig på oversiden, lysere på undersiden. Bagkropspidsen gul. Bliver stiv ved berøring og tynd i vand.

Ormen fandt jeg under nogle grene i kanten af søen. Den var ret agil i sine bevægelser, sagtens i stand til at kravle op af den beholder jeg har samlet dyrene i, samt at den stivnede så snart jeg berørte den.

3. Havesneglen (Cepaea hortensis):

12 - 15 mm høj og 18-21 mm bred. Ligner meget lundsneglen, men har hvid, sjældent rød 'læbe‘/rand. Meget almindelig. Findes i haver og parker, men foretrækker mere mørke steder, fx. udkanten af skove, langs grøfter m.m. Desuden ofte siddende på stammer.

Sneglen fandt jeg i det lille "skov" stykke", hvor der op ad stammen sad fordelt på ca. en halv meters afsnit af træstammen 8-10 snegle i gul og stribet farve. Randen på bagsiden er hvid. Jeg synes det var spændende at mærke hvor godt de kan klistre sig fast på barken, for den var forholdsvist "svært" at få den "plukket" af træet.

4. Murbænkebideren (Oscinis asellus):

Op til 17 mm. Kaldes også for glat bænkebider. Findes i kompost, rådne træstubbe, under store nedfaldne grene, halvrådne brædder og under sten. Findes også i fugtige kældre, udhuse og fugtig træværk i bygninger. Meget almindelig.

Jeg har fundet bænkebideren i det lille "skov" stykke under en sten. Jeg opdagede at den rent faktisk kunne bevæge sig meget hurtigt og at den under luppeglasset pludselig fik mange flere farver end man med det blotte øje kunne se.

5. Stenskolopender (Lithobius forficatus):

20-30 mm. Kastanjebrun. Findes på fugtig bund mellem løv, i kompost, under løs, fugtig mark og i rådnende træ. Forvilder sig af og til ind i bygninger og kan leve i fugtige udhuse, kældre o.l. steder. Har 15 par ben. Bevæger sig meget hurtigt med slangeagtige bevægelser. Meget almindelig.

Skolopenderen fandt jeg i kanten af det lille "skov" stykke, hvor den stak hovedet ud under nogle mindre sten, hvor den ikke virkede så stor som den i virkeligheden blev, da jeg fik den fanget i lupeglasset. Jeg synes det var spændende at se den sig bevæge hurtigt med sine mange ben, som fulgte med i form af, ja lad mig kalde det, kædereaktion.

6. Almindelig skøjteløber (Gerris lacustris):

8-10mm lang krop. Almindelig sort og skøjter på vandoverfladen. Det er en af de mindste skøjteløber her i vores naturområder. Mellem- og bagbenene er meget længere end forbenene. Både kortvingede og langvingede individer forekommer sammen. De kortvingede optræder især efter overvintring. Findes i alle slags søer, vandhuller og langsomt strømmende vandløb.

Skøjteløberen har jeg fundet i/på søen. Det ser faktisk ret sjovt ud hvordan den bare kan skøjte hen over vandet og jeg synes det så ud som om den blev bevæget af noget magisk, da man ikke umiddelbart på afstand kan se at den bruger sine ben til at bevæge sig frem. I luppeglasset kunne man så se at den skubber sig fremad med bagbenene.

Informationerne omkring dyrene er taget fra bøgerne:

Olsen, Lars-Henrik og Sunesen, Jakob; 2003,"Små dyr i hus og have" 

og

Scharff, Nikolaj; 2009, "Politikens Naturguider. Hvad finder jeg i sø og å?"

Tak til hjælp af min søde mor, der blev meget fascineret af, på hvilken anderledes måde smådyr pludselig komme til at se ud gennem, en kun lille forstørrelse gennem noget så simpelt, som et luppeglas.....