Så er billedbogen klar ....

Så fik jeg lige en fantastisk flow-oplevelse......

Efter nogle hårde dage med at læse til og skrive opgaver har det været en meget stor fornøjelse at kunne udfolde sig kreativt. Til at begynde med havde jeg følelse af "Uh ha, hvordan skal jeg nu klare den her.....", men ærlig talt var bekymringerne helt omsonst!!!

Der gik lige fem minutter, så rullede aktiviteten bare af sig selv - Pludselig var der masser af ideer og glæde ved at få totalt farvede fingre ved at eksperimenter med linolplader og akryl lak..... 

Der bliver ikke andet at sige, at jeg er spændt på hvordan bogen tages i mod og at aftenen slutter med en indre tilfredshed.....

Trykværkstedet

Resultater

Plader ligger til tørre

Så er man klar til udstillingen....

På dyrejagt i biotopen......

Da jeg nu havde fundet ud af, at der var kommet så meget liv i planterne, var jeg blevet meget nysgerrig på hvad jeg mon kunne finde af dyr nu.

 For et par uger siden kunne man nemlig ikke umiddelbart se at der var så mange dyr at finde rundt omkring,

 så lad os se hvad jeg har fundet.......

1. Museederkoppen (Sotopheaus blackwalli): 

Hun ca. 11,5 mm, han ca. 9 mm.

Har langstrakt ægformet, ensfarvet grå eller grågul bagkrop med korte, silkeglinsende, og længere mørke hår. Findes ofte på vægge i bygninger, kældre, udhuse m.m., men også i det fri, fx. under bark og i stengærder.

I dette tilfælde vil jeg mene at have fundet en hun edderkop, da den var omkring de 1,5 - 2cm lang. J Fundet har jeg dyret i kanten af det lille "skov" stykke i biotopen.

2. Haveormen (Dendrodrilus rubidus):

6-8 cm. Kaldes også stuborm. Lever i rådne knaster og andre hulheder, meget almindelig i rådne træstubbe og under mos. Kan gøre sig lang og tynd og klatre op ad træers bark i fugtigt vejer. Rødlig på oversiden, lysere på undersiden. Bagkropspidsen gul. Bliver stiv ved berøring og tynd i vand.

Ormen fandt jeg under nogle grene i kanten af søen. Den var ret agil i sine bevægelser, sagtens i stand til at kravle op af den beholder jeg har samlet dyrene i, samt at den stivnede så snart jeg berørte den.

3. Havesneglen (Cepaea hortensis):

12 - 15 mm høj og 18-21 mm bred. Ligner meget lundsneglen, men har hvid, sjældent rød 'læbe‘/rand. Meget almindelig. Findes i haver og parker, men foretrækker mere mørke steder, fx. udkanten af skove, langs grøfter m.m. Desuden ofte siddende på stammer.

Sneglen fandt jeg i det lille "skov" stykke", hvor der op ad stammen sad fordelt på ca. en halv meters afsnit af træstammen 8-10 snegle i gul og stribet farve. Randen på bagsiden er hvid. Jeg synes det var spændende at mærke hvor godt de kan klistre sig fast på barken, for den var forholdsvist "svært" at få den "plukket" af træet.

4. Murbænkebideren (Oscinis asellus):

Op til 17 mm. Kaldes også for glat bænkebider. Findes i kompost, rådne træstubbe, under store nedfaldne grene, halvrådne brædder og under sten. Findes også i fugtige kældre, udhuse og fugtig træværk i bygninger. Meget almindelig.

Jeg har fundet bænkebideren i det lille "skov" stykke under en sten. Jeg opdagede at den rent faktisk kunne bevæge sig meget hurtigt og at den under luppeglasset pludselig fik mange flere farver end man med det blotte øje kunne se.

5. Stenskolopender (Lithobius forficatus):

20-30 mm. Kastanjebrun. Findes på fugtig bund mellem løv, i kompost, under løs, fugtig mark og i rådnende træ. Forvilder sig af og til ind i bygninger og kan leve i fugtige udhuse, kældre o.l. steder. Har 15 par ben. Bevæger sig meget hurtigt med slangeagtige bevægelser. Meget almindelig.

Skolopenderen fandt jeg i kanten af det lille "skov" stykke, hvor den stak hovedet ud under nogle mindre sten, hvor den ikke virkede så stor som den i virkeligheden blev, da jeg fik den fanget i lupeglasset. Jeg synes det var spændende at se den sig bevæge hurtigt med sine mange ben, som fulgte med i form af, ja lad mig kalde det, kædereaktion.

6. Almindelig skøjteløber (Gerris lacustris):

8-10mm lang krop. Almindelig sort og skøjter på vandoverfladen. Det er en af de mindste skøjteløber her i vores naturområder. Mellem- og bagbenene er meget længere end forbenene. Både kortvingede og langvingede individer forekommer sammen. De kortvingede optræder især efter overvintring. Findes i alle slags søer, vandhuller og langsomt strømmende vandløb.

Skøjteløberen har jeg fundet i/på søen. Det ser faktisk ret sjovt ud hvordan den bare kan skøjte hen over vandet og jeg synes det så ud som om den blev bevæget af noget magisk, da man ikke umiddelbart på afstand kan se at den bruger sine ben til at bevæge sig frem. I luppeglasset kunne man så se at den skubber sig fremad med bagbenene.

Informationerne omkring dyrene er taget fra bøgerne:

Olsen, Lars-Henrik og Sunesen, Jakob; 2003,"Små dyr i hus og have" 

og

Scharff, Nikolaj; 2009, "Politikens Naturguider. Hvad finder jeg i sø og å?"

Tak til hjælp af min søde mor, der blev meget fascineret af, på hvilken anderledes måde smådyr pludselig komme til at se ud gennem, en kun lille forstørrelse gennem noget så simpelt, som et luppeglas.....

Så er naturen bare kommet i gang.....

Naturen er tilsyneladende kommet til live igen.......

Jeg må tilstå, at jeg ikke har været på biotopen i nogle flere "dage", men jo større var overraskelsen da jeg var derud i eftermiddags!!!

Det føltes lige som om der var sket en eksplosion i planternes vækst. Hvad jeg havde fundet lidt kedeligt ift. træer uden blade og ikke rigtig grønt græs, for kun nogle få måneder side, da jeg startede rejsen til og med min biotop, er pludseligt blevet til et hav af farver - Der er kommet liv i det hele, der er grønt, der er gult, der er hvidt, det dufter, det kribler og krabler, summer og synger......

Det lille "skov" stykke, marken og søen.

Mælkebøtterne står i deres fulde pragt og minder mig om mange små sole, der lyser op fra jord bunden...... Dog begynder nogle af dem allerede at ville lade deres frø sprede sig.....

Den almindelige syre er ved at blive stor, men bliver åbenbart spist af nogen.....

Mirabellen er efterhånden blevet færdig med at blomstre i hele sin hvide pragt og jeg tror, at man inden ikke alt for lang tid vil kunne få øje på de bitte små, grønne frugter, der vil vokse til de lækre røde og gule mirabellebær.

Hvor man dog selv kan mærke den energi, det giver at komme ud i det friske grøn efter en lang dag bag skrivebordet !!!!

Lille tur forbi biotopen...

Idag har jeg lige fået tid til at tage på et lille besøg ved søen der ligger i min biotop. Jeg var lidt overrasket hvor meget der ent faktisk var sket, desværre havde jeg ikke kameraet med, da tiden var lidt begrænset for at opholde sig derude.

Der er nu efterhånden flere træer der tydeligt viser knopper, nogle er sprunget ud, der hvor der er læ og solen har haft god mulighed at nå hen i de sidste dage. Derudover blev jeg lidt overrasket over at andemaden i søens kant nærmest var forsvundet. Kunne godt nok se det havde placeret sig længere ude på vandoverfladen, men jeg tænker da, jeg lige må undersøge om det er den måde andemad forholder sig på eller om det skyldes vinden at andemaden er flyttet.......

Ja, det var så lige et kort statement her fra angående den aktuelle situation ved i og om søen ..... :-)

Farvelægning af materiale til billedfortælling.....

 Så har jeg leget lidt med forskellige farver i forbindelse med fotografier af min legetøjsfigur, som jeg har printet ud i sort/hvid.....

Faktisk var det for mig som en lille rejse tilbage til barndommen, hvor man har siddet og malet i malebøger :-) Jeg er dog kommet til at reflektere over hvad der egentlig er af fordele og ulemper ved de enkelte farver jeg har benyttet mig af.

Jeg har indtil videre farvet fotokopierne med olie pastel, pastel kridt og farve blyanter. Hvor jeg er kommet frem til at olie pastel og pastel kridt egner sig bedst til at blive blandet ved at tegne flere farver oven i hinanden og så blande dem ved at viske med fingrene hen over. Farve blyanter er derimod bedre egent til at male mere præcist og skarpere afgrænsninger end det er tilfældet for de tidligere nævnte farver.
Yderligere er der stor forskel i hvor godt farverne er dækkende (altså hvor meget man kan se igennem farven når der tegnes på kopierne) og hvor stor en flade der kan farves med bare en streg. Her er oliepastellen klart den farve, der er mest farveintensivt og får farvet største "areale" på én gang, hvor det med farve blyanten tager længere tid at farve større "arealer".

Her nogle smagsprøver af mine "værker" ;-)

Oliepastel

Pastelkridt

Pastelkridt

Forskellige farveblyanter

Nu skal der så leges med samling af billedfortællingen......

Biotop opgave 2 - 5 planter.....

Her kommer så sent, men bedre end aldrig ;-), 5 planter jeg har fundet på min biotop.....

1. Almindelig Vintergæk ( Galanthus nivalis) :

 Vintergækken har i alle arter to grundblade, som er smalle og aflange. De indre blomsterblade er kortere og forsynet med en lille grøn rand. Støvbladet er fæsnet ved blomstrets basis. Kapslen er næsten kuglerund og åbnes med tre klapper. Frø med vedhæng, myrespredning. Svag velduftende. Tilhører narcisfamilien, bliver 10-25cm høj, blomstrer over tidsrummet februar - marts. Forekommer almindeligt forvildet eller naturaliseret på fugtig bund i skove, haver, græsmarker, parker, vejkanter etc.

Normalt findes vintergækken flokket sammen, dog er der normalt kun en blomst per stilk med to grundblade til.

Vintergækken findes også i en fyldt form, hvor der er flere indre blomsterblade, som har sin oprindelse i Sydeuropa, Hvidrusland, Syrien, Tyrkiet og Kaukasus. 

Tydeligt at se, den grønne rand på de indre blomsterblade. 

Støvbladene under lupeglas.

2. Krokus (Crocus): 

Krokussen er rund stængelknold. Tilhører irisfmilien. Den har linjeformede blade, som er længdefoldet med hvidlig midtribbe på oversiden. Selve blosten udgår direkte fra knolden. Kapslen dannes ve jordoverfladen. Af denne art har jeg fundet tre forskellige underarter på min biotop.

Støvblade af gul  og sne krokus under lupeglas

 Vår krokus under lupeglas

Der kan ses at alle tre underarter har ret forskellige støvfang, hvilket jeg synes er spændende og ny erkendelse for mig. Havde altid tænkt, at der kun var forskel i størrelsen og farven.

Vår krokus (Crocus Vernus): 5-15 cm, april - maj (passer ikke helt her), vokser almindeligt forvildet i Norden.

Gul krokus (Crocus xstellaris): 5-15 cm, april, sjældent forvildet i Norden.

Sne krokus (Crocus tommasinianus): 5-15 cm, marts - april, sjældent forvillet i Norden.

Generel for alle krokusarter gælder det, at de er indførte fra hovedsaglig Sydeuropa.

3. Mælkebøtte ( Taraxacum): 

Tilhører kurvblomstfamilien. Er en flerårig urte med pælerod, hule skafter med hver sin kurv. Kurvbladene ligger i to kranse, hvor den indre erstatter den ydre med kortere, spiralstillede og ofte tilbagebøjede kurvblade. Denne slægt rummer i Norden over 900 småarter som aktuelt er delt op i 14 sektioner. Den nøjagtige bestemmelse er således vanskeligt, da den fuldstændige flora for Norden mangler. Sæsonen begrænses på 2-3 uger i forsommeren. De fleste arter blomstrer kun én gang om året (hvilket jeg kan bekræfte - marken min biotop er kun én gang om året fyldt af disse gule blomster, så marken ligner en rapsmark), der er dog undtagelser, hvor blomstringen så tilgengæld vil blive atypisk. Jordforholdende er også en afgørende faktor for hvilke arter der kan og vil gro her.

Nu er vi ikke lige i den årstid hvor jeg kan forholde mig til selve blomstringen, men ud fra grundbladenes form kommer denne mælkebøtte tættest på småarten; Klassisk atlantmælkebøtte (Taraxacum spectabile). Dette kommer jeg frem til p.g.a. bladenes form ift. illustrationerne i litteraturen jeg har anvendt.

4. Almindelig syre ( Rumex acetosa): Tilhører syrefamilien, bliver 30-90 cm høj og har sæson i maj til juli. Syre familiensarter har karakteristisk trekantede eller linse formede nødder (frø), der ved modenhed kan spredes med vinden. Denne syre form er spiseligt (jeg har ikke prøvet selv endnu) - den er righoldig af vitamin c. Den almindelige syre kan tilberedes på samme måde som fx. spinat.

Desværre er vi ikke nået så langt på året at jeg kan vise jer selve griflen, men dem finder jeg masser af på marken om sommeren.

5. Mirabel ( Prunus cerasifera):

Tilhører rosenfamilien, bliver 2-6 m høj og har sin blomstre tid i marts - april. Udbredelsen er ret almindelig i Danmark. Bladene er omvendt ægeformede, med kileformet basis. På oversiden mørkegrøn, glat, glinsende og på undersiden lidt hårede langs strengenes basis. Blomster på glatte stilke, velduftende og springer for det meste ud inden bladene springer ud (som gives bevis på i følgende billeder). Frugten er næsten kugleformet gul, rødbrun eller rød med sød smag. For at frugterne kan dannes er der brug for insekter til bestøvelse. Således er mirabellen ikke selvbestøvende. Jeg har prøvet at tage nogle små grene, med knopper på, med indenfor, for at se hvad der sker når mirabellen med knopper kommer i varmen - se hvad der skete inden for kun 4 dage.....

Kun 4 dage senere - bevis på at blomsten springer ud inden bladene. Bladende begynder at springe ud så småt her efter 9 dage (uden billede her.)

Vintergækken, krokuser og mælkebøtte har jeg fundet i det skov agtige område på min biotop. Syren har jeg fundet midt på marken, hvor jeg har lagt mærke til de sidste dage, at den begynder at få nye blade nu her hvor solen begynder at varme. Mirabellen har jeg fundet lidt i udkanten af min biotop ved hegnet der afgrænser marken fra det lille skovagtige område.