Her kommer så sent, men bedre end aldrig ;-), 5 planter jeg har fundet på min biotop.....
1. Almindelig Vintergæk ( Galanthus nivalis) :
Vintergækken har i alle arter to grundblade, som er smalle og aflange. De indre blomsterblade er kortere og forsynet med en lille grøn rand. Støvbladet er fæsnet ved blomstrets basis. Kapslen er næsten kuglerund og åbnes med tre klapper. Frø med vedhæng, myrespredning. Svag velduftende. Tilhører narcisfamilien, bliver 10-25cm høj, blomstrer over tidsrummet februar - marts. Forekommer almindeligt forvildet eller naturaliseret på fugtig bund i skove, haver, græsmarker, parker, vejkanter etc.
Normalt findes vintergækken flokket sammen, dog er der normalt kun en blomst per stilk med to grundblade til.
Vintergækken findes også i en fyldt form, hvor der er flere indre blomsterblade, som har sin oprindelse i Sydeuropa, Hvidrusland, Syrien, Tyrkiet og Kaukasus.
Tydeligt at se, den grønne rand på de indre blomsterblade.
Støvbladene under lupeglas.
2. Krokus (Crocus):
Krokussen er rund stængelknold. Tilhører irisfmilien. Den har linjeformede blade, som er længdefoldet med hvidlig midtribbe på oversiden. Selve blosten udgår direkte fra knolden. Kapslen dannes ve jordoverfladen. Af denne art har jeg fundet tre forskellige underarter på min biotop.
Støvblade af gul og sne krokus under lupeglas
Vår krokus under lupeglas
Der kan ses at alle tre underarter har ret forskellige støvfang, hvilket jeg synes er spændende og ny erkendelse for mig. Havde altid tænkt, at der kun var forskel i størrelsen og farven.
Vår krokus (Crocus Vernus): 5-15 cm, april - maj (passer ikke helt her), vokser almindeligt forvildet i Norden.
Gul krokus (Crocus xstellaris): 5-15 cm, april, sjældent forvildet i Norden.
Sne krokus (Crocus tommasinianus): 5-15 cm, marts - april, sjældent forvillet i Norden.
Generel for alle krokusarter gælder det, at de er indførte fra hovedsaglig Sydeuropa.
3. Mælkebøtte ( Taraxacum):
Tilhører kurvblomstfamilien. Er en flerårig urte med pælerod, hule skafter med hver sin kurv. Kurvbladene ligger i to kranse, hvor den indre erstatter den ydre med kortere, spiralstillede og ofte tilbagebøjede kurvblade. Denne slægt rummer i Norden over 900 småarter som aktuelt er delt op i 14 sektioner. Den nøjagtige bestemmelse er således vanskeligt, da den fuldstændige flora for Norden mangler. Sæsonen begrænses på 2-3 uger i forsommeren. De fleste arter blomstrer kun én gang om året (hvilket jeg kan bekræfte - marken min biotop er kun én gang om året fyldt af disse gule blomster, så marken ligner en rapsmark), der er dog undtagelser, hvor blomstringen så tilgengæld vil blive atypisk. Jordforholdende er også en afgørende faktor for hvilke arter der kan og vil gro her.
Nu er vi ikke lige i den årstid hvor jeg kan forholde mig til selve blomstringen, men ud fra grundbladenes form kommer denne mælkebøtte tættest på småarten; Klassisk atlantmælkebøtte (Taraxacum spectabile). Dette kommer jeg frem til p.g.a. bladenes form ift. illustrationerne i litteraturen jeg har anvendt.
4. Almindelig syre ( Rumex acetosa): Tilhører syrefamilien, bliver 30-90 cm høj og har sæson i maj til juli. Syre familiensarter har karakteristisk trekantede eller linse formede nødder (frø), der ved modenhed kan spredes med vinden. Denne syre form er spiseligt (jeg har ikke prøvet selv endnu) - den er righoldig af vitamin c. Den almindelige syre kan tilberedes på samme måde som fx. spinat.
Desværre er vi ikke nået så langt på året at jeg kan vise jer selve griflen, men dem finder jeg masser af på marken om sommeren.
5. Mirabel ( Prunus cerasifera):
Tilhører rosenfamilien, bliver 2-6 m høj og har sin blomstre tid i marts - april. Udbredelsen er ret almindelig i Danmark. Bladene er omvendt ægeformede, med kileformet basis. På oversiden mørkegrøn, glat, glinsende og på undersiden lidt hårede langs strengenes basis. Blomster på glatte stilke, velduftende og springer for det meste ud inden bladene springer ud (som gives bevis på i følgende billeder). Frugten er næsten kugleformet gul, rødbrun eller rød med sød smag. For at frugterne kan dannes er der brug for insekter til bestøvelse. Således er mirabellen ikke selvbestøvende. Jeg har prøvet at tage nogle små grene, med knopper på, med indenfor, for at se hvad der sker når mirabellen med knopper kommer i varmen - se hvad der skete inden for kun 4 dage.....
Kun 4 dage senere - bevis på at blomsten springer ud inden bladene. Bladende begynder at springe ud så småt her efter 9 dage (uden billede her.)
Vintergækken, krokuser og mælkebøtte har jeg fundet i det skov agtige område på min biotop. Syren har jeg fundet midt på marken, hvor jeg har lagt mærke til de sidste dage, at den begynder at få nye blade nu her hvor solen begynder at varme. Mirabellen har jeg fundet lidt i udkanten af min biotop ved hegnet der afgrænser marken fra det lille skovagtige område.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar