Så har jeg arbejdet videre med projektet "CD som alternativ til zinkpladen".
Jeg fandt ud af, at jeg kunne benytte mig af samme teknik til overførelse af motiv til CD, som jeg har brugt til at få haren "Hoppel" tegnet op på linoleumspladen. Da jeg gerne ville prøve at tegne noget mere nuanceret, har jeg valgt at tage blomster som motiv - årstidsrelateret blev det til vintergække. Billedet er printet ud fra nettet, her har jeg tegnet omridsene op af de dele på billedet jeg ville bruge til at overføre på CD'en, sådan at jeg kunne trykke blyantsfarven over på CD'en
Her er vintergække hovederne ridset enkelt op på CD'en. Det er et underlag hhv. et materiale man lige skal vende sig at kigge på, p.g.a. de mange lysreflekser der er, men tænker ellers er materialet ret blødt og nemt at arbejde med. Jeg har ihvertfald ikke følt det som om jeg har skullet bruge meget kraft på ridse i materialet. Spørgsmål er nu bare om ridsene er dybe nok og "rene" nok, forstået på den måde om ridsene er frit for grater.
Her har jeg nu prøvet at give nogle få nuancer på blomsterne (dårligt at se på billedet), for måske at få lidt mere liv i billedet. Er nu spændt på hvordan dete kommer til at se ud efter selve trykningen. Ihvertfald synes jeg det er en spændende teknik at arbjede med, fordi man faktisk kan fremkalde ganske flotte billeder med den (som jeg bla. har kunnet se på bloggen jeg har linket til i bllogindlægget fra den 21.februar 2014).