Lille tur forbi biotopen...

Idag har jeg lige fået tid til at tage på et lille besøg ved søen der ligger i min biotop. Jeg var lidt overrasket hvor meget der ent faktisk var sket, desværre havde jeg ikke kameraet med, da tiden var lidt begrænset for at opholde sig derude.

Der er nu efterhånden flere træer der tydeligt viser knopper, nogle er sprunget ud, der hvor der er læ og solen har haft god mulighed at nå hen i de sidste dage. Derudover blev jeg lidt overrasket over at andemaden i søens kant nærmest var forsvundet. Kunne godt nok se det havde placeret sig længere ude på vandoverfladen, men jeg tænker da, jeg lige må undersøge om det er den måde andemad forholder sig på eller om det skyldes vinden at andemaden er flyttet.......

Ja, det var så lige et kort statement her fra angående den aktuelle situation ved i og om søen ..... :-)

Farvelægning af materiale til billedfortælling.....

 Så har jeg leget lidt med forskellige farver i forbindelse med fotografier af min legetøjsfigur, som jeg har printet ud i sort/hvid.....

Faktisk var det for mig som en lille rejse tilbage til barndommen, hvor man har siddet og malet i malebøger :-) Jeg er dog kommet til at reflektere over hvad der egentlig er af fordele og ulemper ved de enkelte farver jeg har benyttet mig af.

Jeg har indtil videre farvet fotokopierne med olie pastel, pastel kridt og farve blyanter. Hvor jeg er kommet frem til at olie pastel og pastel kridt egner sig bedst til at blive blandet ved at tegne flere farver oven i hinanden og så blande dem ved at viske med fingrene hen over. Farve blyanter er derimod bedre egent til at male mere præcist og skarpere afgrænsninger end det er tilfældet for de tidligere nævnte farver.
Yderligere er der stor forskel i hvor godt farverne er dækkende (altså hvor meget man kan se igennem farven når der tegnes på kopierne) og hvor stor en flade der kan farves med bare en streg. Her er oliepastellen klart den farve, der er mest farveintensivt og får farvet største "areale" på én gang, hvor det med farve blyanten tager længere tid at farve større "arealer".

Her nogle smagsprøver af mine "værker" ;-)

Oliepastel

Pastelkridt

Pastelkridt

Forskellige farveblyanter

Nu skal der så leges med samling af billedfortællingen......

Biotop opgave 2 - 5 planter.....

Her kommer så sent, men bedre end aldrig ;-), 5 planter jeg har fundet på min biotop.....

1. Almindelig Vintergæk ( Galanthus nivalis) :

 Vintergækken har i alle arter to grundblade, som er smalle og aflange. De indre blomsterblade er kortere og forsynet med en lille grøn rand. Støvbladet er fæsnet ved blomstrets basis. Kapslen er næsten kuglerund og åbnes med tre klapper. Frø med vedhæng, myrespredning. Svag velduftende. Tilhører narcisfamilien, bliver 10-25cm høj, blomstrer over tidsrummet februar - marts. Forekommer almindeligt forvildet eller naturaliseret på fugtig bund i skove, haver, græsmarker, parker, vejkanter etc.

Normalt findes vintergækken flokket sammen, dog er der normalt kun en blomst per stilk med to grundblade til.

Vintergækken findes også i en fyldt form, hvor der er flere indre blomsterblade, som har sin oprindelse i Sydeuropa, Hvidrusland, Syrien, Tyrkiet og Kaukasus. 

Tydeligt at se, den grønne rand på de indre blomsterblade. 

Støvbladene under lupeglas.

2. Krokus (Crocus): 

Krokussen er rund stængelknold. Tilhører irisfmilien. Den har linjeformede blade, som er længdefoldet med hvidlig midtribbe på oversiden. Selve blosten udgår direkte fra knolden. Kapslen dannes ve jordoverfladen. Af denne art har jeg fundet tre forskellige underarter på min biotop.

Støvblade af gul  og sne krokus under lupeglas

 Vår krokus under lupeglas

Der kan ses at alle tre underarter har ret forskellige støvfang, hvilket jeg synes er spændende og ny erkendelse for mig. Havde altid tænkt, at der kun var forskel i størrelsen og farven.

Vår krokus (Crocus Vernus): 5-15 cm, april - maj (passer ikke helt her), vokser almindeligt forvildet i Norden.

Gul krokus (Crocus xstellaris): 5-15 cm, april, sjældent forvildet i Norden.

Sne krokus (Crocus tommasinianus): 5-15 cm, marts - april, sjældent forvillet i Norden.

Generel for alle krokusarter gælder det, at de er indførte fra hovedsaglig Sydeuropa.

3. Mælkebøtte ( Taraxacum): 

Tilhører kurvblomstfamilien. Er en flerårig urte med pælerod, hule skafter med hver sin kurv. Kurvbladene ligger i to kranse, hvor den indre erstatter den ydre med kortere, spiralstillede og ofte tilbagebøjede kurvblade. Denne slægt rummer i Norden over 900 småarter som aktuelt er delt op i 14 sektioner. Den nøjagtige bestemmelse er således vanskeligt, da den fuldstændige flora for Norden mangler. Sæsonen begrænses på 2-3 uger i forsommeren. De fleste arter blomstrer kun én gang om året (hvilket jeg kan bekræfte - marken min biotop er kun én gang om året fyldt af disse gule blomster, så marken ligner en rapsmark), der er dog undtagelser, hvor blomstringen så tilgengæld vil blive atypisk. Jordforholdende er også en afgørende faktor for hvilke arter der kan og vil gro her.

Nu er vi ikke lige i den årstid hvor jeg kan forholde mig til selve blomstringen, men ud fra grundbladenes form kommer denne mælkebøtte tættest på småarten; Klassisk atlantmælkebøtte (Taraxacum spectabile). Dette kommer jeg frem til p.g.a. bladenes form ift. illustrationerne i litteraturen jeg har anvendt.

4. Almindelig syre ( Rumex acetosa): Tilhører syrefamilien, bliver 30-90 cm høj og har sæson i maj til juli. Syre familiensarter har karakteristisk trekantede eller linse formede nødder (frø), der ved modenhed kan spredes med vinden. Denne syre form er spiseligt (jeg har ikke prøvet selv endnu) - den er righoldig af vitamin c. Den almindelige syre kan tilberedes på samme måde som fx. spinat.

Desværre er vi ikke nået så langt på året at jeg kan vise jer selve griflen, men dem finder jeg masser af på marken om sommeren.

5. Mirabel ( Prunus cerasifera):

Tilhører rosenfamilien, bliver 2-6 m høj og har sin blomstre tid i marts - april. Udbredelsen er ret almindelig i Danmark. Bladene er omvendt ægeformede, med kileformet basis. På oversiden mørkegrøn, glat, glinsende og på undersiden lidt hårede langs strengenes basis. Blomster på glatte stilke, velduftende og springer for det meste ud inden bladene springer ud (som gives bevis på i følgende billeder). Frugten er næsten kugleformet gul, rødbrun eller rød med sød smag. For at frugterne kan dannes er der brug for insekter til bestøvelse. Således er mirabellen ikke selvbestøvende. Jeg har prøvet at tage nogle små grene, med knopper på, med indenfor, for at se hvad der sker når mirabellen med knopper kommer i varmen - se hvad der skete inden for kun 4 dage.....

Kun 4 dage senere - bevis på at blomsten springer ud inden bladene. Bladende begynder at springe ud så småt her efter 9 dage (uden billede her.)

Vintergækken, krokuser og mælkebøtte har jeg fundet i det skov agtige område på min biotop. Syren har jeg fundet midt på marken, hvor jeg har lagt mærke til de sidste dage, at den begynder at få nye blade nu her hvor solen begynder at varme. Mirabellen har jeg fundet lidt i udkanten af min biotop ved hegnet der afgrænser marken fra det lille skovagtige område.

Start på biotop opgave 2....

Indsamling af grej, instrumenter og de første planter......

Aktiviteten omkring at indsamle dyr og planter i Aabenraas skov på sidste seminarindkald d. 22. februar 2014, har givet rigtig god inspiration og lyst til at kaste sig ud i opgaven i forbindelse med min egen biotop.

Først engang har jeg været en lille tur rundt med min søster i min biotop, for at få en fornemmelse af, hvad jeg sådan finder i biotopen af planter og dyr, på dette tidspunkt af året.....

Flotte farver i vinterens grå....

En bille, som jeg nok skal prøve på at finde igen når jeg er nået så langt at jeg skal bestemme hvilke specifikke fund jeg laver på min biotop.....

Snegle, der ikke så ud til at indeholde meget liv mere. Den hvide var allerede ved at falde fra hinanden......

Endnu mere farve....

Mon edderkopper lægger æg ned i gamle hestepære...... Hestepærer finder vi i min biotop, fordi min mor prøver på at inddæmme brombærbuskenes spredning, ved at køre hestemøg herhen. 

Hvem har gravet det her hul.......???? Der er altså alligevel spor at finde hist og her :-)

Der næst har jeg prøvet at finde nogle brugbare redskaber, til at kigge nærmere på de ting jeg vil finde.......

Jeg fandt et eksperimenter set af mine søskende, da de var små. Har prøvet at bygge et mikroskop og en luppe sammen, derudover fandt jeg også et luppeglas. Så jeg er spændt på om tingene virker som jeg forventer ;-)

Videre har jeg været en tur på biblioteket for at finde et udvalg af litteratur, jeg havde opfattelse af, kunne være brugbart for denne opgave......

Slutendeligt har jeg fundet et udvalg af planter fra min biotop i dag, som jeg skal til at bestemme og undersøge.....

Nej, jeg fandt IKKE mandarinerne........ Det handler sig om planterne på avispapiret og i glasset ;-)

Undersøgelsesresultater følger snart......

Trykprodukter og reflektioner.....

Sidste uge til seminarindkald har jeg nu endelig kunnet prøve at trykke mine motiver fra trykpladerne over på papir.

Teknik for dybtryk afprøvet med linoleumspladen - Flot relief, som jeg synes

Resultat af tryk med Cd'erne, raderet med koldnålen.

Arbejdsproces for dybtryk med Cd'er:

• Underviseren (Mette) orienterede os om, hvordan man skulle gøre for at nå frem til at godt trykresultat med denne teknik. Som allerførste skal papiret skæres/rives til den ønskede størrelse. Her synes jeg var særligt interessant, at Mette fortalte os om, at det kan have betydning for trykresultaterne, om man fx. river eller skærer papiret (revet giver et mere åbent udtryk), eller om og hvis hvor meget plads der skal blive stående rundt omkring trykket (for at skabe en form for paspartout-ramme).
• Da vi arbejder med specielt papir (Bøttepapir) i denne teknik, skal papiret lægges i blød ca. 20-25 min. Gør man dette ikke vil zinkpladen (eller hvilket materiale man nu har valgt) skære papiret under trykningen i stykker, da der arbejdes med meget, meget højt tryk.
• Alt efter hvilket materiale man har valgt at arbejde med, varmes farven eller materialet på en kogeplade, for at dappe farven (kobbertrykssværte på med en DAP (= læderknap). Sådan "mases" farven ned i fordybningerne. Den overskydende farve "tørres" af igen med noget madpapir indtil der kun er farve i fordybningerne. 
• Bøttepapiret tages op og tørres i avispapir, indtil der ikke længere er et vandspejl at se. Nu er papir og skabelon klar til tryk.
• Motivet overføres på papiret, ved at papiret lægges oven på pladen, hvorefter den køres igennem en valse, der er spændt rimeligt hårdt. Under og over det der skal trykkes lægges kopi- eller avispapir for at opfange vand, der kan blive trykt ud af bøttepapiret under valsningen. Mellem valsen og det der skal trykkes ligger der et tykt filttæppe, som man skal være opmærksom på, skal ligge helt jævnt hen over trykarbejdet (folder vil kunne ses efter valsningen)
• For tryk med linoleumspladen fungerede processen lignende, bare at man ikke kom farve på pladen.
• Konkluderende, må jeg sige, at det er en meget spændende arbejdsproces, som desværre ikke kan udføres på noget som helst tidpunkt i noget som helst rum, da man har behov for lidt specielt materiale og udstyr.

Arbejdsproces for højtryk med linoleumspladen:

• Her skal der rulles sværte på pladen, så jævn som mulig, der behøves heller ikke at være særligt tyk lag af farve på pladen.
• Så lægger man enten et stykke helt almindeligt papir eller, som vi har gjort på seminar indkaldet noget stoflignende papir (Japanpapir) over pladen. Over japanpapiret kommes der et rent stykke kopipapir, for at undgå at farven kommer på ens fingre og for at give et glat modstykke til pladen.
• Afsluttende stryges med håndfladen eller lignende hen over kopipapiret for at farven fordeler sig jævnt på det valgte papir.
• Jeg har desværre ikke nået at trykke med denne teknik på seminaret, men jeg ser frem til at nå det senest på næste indkald i april. Tænker dog, at jeg også vil prøve at finde en farve, der er brugbart for teknikken, for at gennemføre aktiviteten derhjemme. Jeg har prøvet højtryk tidligere i folkeskolen, og må sige at selve trykningen er rimeligt enkelt, her er det så, i modsætning til dybtryksteknikken, fremstilling af skabelon (her linoleumspladen) det punkt, der er mest tids- og kraftkrævende. Selve teknikken anser jeg, som en proces, der er nemmere at gennemskue end ved dybtrykket - Det er nemmere at følge med i hvordan farven kommer over på papiret.